Om os
Vi har importeret, pakket og solgt siden 2015






Vores historie i korte træk
Webshoppen havde sin spæde start i 2012, hvor Henrik Bruhn egentlig kørte en webdesigner-virksomhed (det gør han i øvrigt stadig: Komplet Marketing). Nu fik han lyst til at prøve kræfter med en webshop i praksis – for at kunne sætte sig bedre ind i kundernes behov.
Henrik købte derfor Romantiske Gaver i februar 2012 – og han fik veninden Lisa Marie til at hjælpe med at drive webshoppen.
Igennem de næste par år begyndte butikken at tage fart. I 2015 blev Webshoppen ApS stiftet og planen lagt for udvidelse af forretningen og udvikling af nye webshops.
I 2016 kom Gaspatroner.dk til, og i 2017 fik den en Svensk version også.
I marts 2017 startede vi Festorama.
I Juni 2017 startede vi Abefest, som sælger alt i festudstyr til børnefødselsdag. Festorama og Abefest er i dag begge solgt.
I marts 2018 startede vi en svensk version af Romantiske Gaver, som har fået navnet Fina Gåvor. I foråret 2020 grundlagde vi Personlige Gaver og Just the Quotes, som kun sælger ting, vi selv printer, graverer og fræser.
Alle sammen er vores egne webshops, som vi selv har udviklet fra start – undtagen Romantiske Gaver, som satte det hele igang. Men den har fået så kraftig en renovering, at den originale side ikke kan genkendes.
Vi står ALDRIG stille, men udvikler os og vækster konstant!
Vi har masser af nye idéer og koncepter i støbeskeen og er samtidig på opkøb efter flere webshops. Hvis du har en webshop, som du vil sælge, kan du kontakte os her.
Influencerne kommer!
I starten af 2020 grundlagde vi vores eget Print On Demand-trykkeri, som vi har kaldt KM Print (KM for ‘Komplet Marketing’).
I den forbindelse startede vi samarbejder med en række influencere, hvor vi lavede en personlig merchandise-kollektion, og en shop til hver af dem.
Influencerne står for at promovere deres merchandise på shoppen – vi producerer, pakker og sender for dem.
Vi har nu samarbejde med:
Jonas Sørensen (under opbygning)
Hamsa Yassin (under opbygning)









Sådan arbejder vi
Import
Vi importerer direkte fra fjernøsten, og lagerfører her i Danmark, hvor vi sælger fra.
Personlige gaver
Vi graverer alting her på kontoret – så de fleste af vores gaver kan personliggøres.
Bestillingsvarer
Du kan også bestille engros igennem os, hvor vi står for det praktiske med fragt, forsikring, told og afgifter.
Skal vi se, om vi kan samarbejde?
Hvis du har noget, du mener, du kan hjælpe os med – eller der måske er noget, vi kan gøre for dig – så kontakt os endelig.
Vi er altid parate til at snakke om nye forretningsmuligheder!